En stribe lokalbanker kan blive hårdt ramt, hvis landbrugets krise forværres. Et betydeligt antal bedrifter er så hårdt belånt, at de er meget sårbare over for faldende jordpriser eller højere rente. Det betyder, at selv relativt beskedne udsving kan få store konsekvenser. Og hvis større forskydninger udløser en bølge af tvangsauktioner, vil det ikke bare gå hårdt ud over de lokale banker, men også store dele af erhvervslivet i de landområder, hvor den økonomiske krise i forvejen mærkes hårdest, og hvor der er tætte bånd mellem bankerne, landbruget og små lokale virksomheder.

Ifølge Finansrådet tegner landbruget sig kun for 5 pct. af bankernes samlede udlånsportefølje. Men i en stribe af de mindre lokalbanker fylder landbrugskundernes lån mere end 20 pct. af de samlede udlån, og mange steder overstiger de bankens egenkapital. Her er banker og landbrug bundet sammen i et uløseligt skæbnefællesskab.

“Lige nu er bankernes vigtigste opgave at holde liv i landmændene. Pengeinstitutterne går derfor så langt de overhovedet kan i at bidrage til at løse problemerne – af hensyn til deres egne kasser. Men når renten stiger, vil flere landmænd lide rentedøden. Bankerne er kun med så længe, det er muligt at tjene penge,” siger Bjarne Jensen, direktør i Bjarne Jensen Consult. 

I øjeblikket vurderes det, at 1.450 landbrug – 11 pct. af alle heltidslandbrug – er i farezonen. Det er de brug, der både har en høj gæld og en lav effektivitet. I et tværministerielt notat fra Finansministeriet, Fødevareministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet skønnes det, at de tilsammen tegner sig for en gæld på 25 milliarder kr. Men endnu flere balancerer på vippen. Hvis renten stiger, jordpriserne fortsætter nedad, eller afregningspriserne på landbrugsprodukter falder, ser billedet langt voldsommere ud.

Og det er ikke nødvendigvis kolossale forskydninger, der skal til for at give en række bedrifter det sidste puf ud over kanten. “Landbruget er voldsomt rentefølsomt. Det er helt vildt, hvor meget det betyder, hvis bare renten falder eller stiger med et halvt procentpoint. Lige nu er der banker, der holder hånden under trængte landbrugskunder. Det kan de kun, fordi renten er historisk lav. Men hvad så, når den stiger?” lyder det fra direktør Henrik Zobbe fra Fødevareøkonomisk Institut.

Jord i banken

En anden afgørende risikofaktor er udviklingen i jordpriserne. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er priserne allerede faldet med over 20 pct. siden 2008, hvor de toppede på omkring 200.000 kr. pr. hektar. Faldet standsede dog i 3. kvartal sidste år, og alle interessenter holder nu vejret og håber på en mere varig stabilisering af priserne. Allerede i dag er 5-10 pct. af alle husdyrbrug teknisk insolvente. Hvis jordpriserne kommer ud på en ny rutsjetur og f.eks. når ned på 50 pct. af 2008-niveauet, vil andelen af insolvente bedrifter ifølge landbrugs- og fødevaresektorens interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, stige til en fjerdedel. Se figur 1.

Det vil øge den såkaldt “yderligt stillede gæld”, der ligger ud over 70 pct. belåning i landmandens aktiver, til i alt 27 milliarder kr. Det er et tilgodehavende, som långiverne – først og fremmest de små lokalbanker – med stor sandsynlighed kan vinke farvel til, hvis konkursbølgen ruller.

“Hovedparten af den gæld er bankgæld, og en betydelig andel vil være udlån fra lokalbanker med stor eksponering mod landbruget. Selvom Finanstilsynet aktuelt vurderer de lokale pengeinstitutters solvens som tilfredsstillende, kan situationen hurtigt udvikle sig faretruende for dele af finanssektoren,” siger Lone Saabye, erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer.

Finanstilsynet følger nøje udviklingen i de banker, der har flest landbrugsudlån. I efteråret undersøgte tilsynet situationen i de tyve banker med flest landbrugsudlån. Og konklusionen lød, at der var banker, der ikke risikovurderer eksisterende landbrugskunder i tilstrækkelig grad, at kreditvurderingen ikke tager udgangspunkt i kundens reelle indtjeningsevne på driften, og endelig at der er for lidt opmærksomhed på betydningen af udsving i afregningspriserne.

Det tværministerielle notat fra december analyserede bl.a., hvorvidt bankernes eksponering mod landbruget risikerer at true Danmarks finansielle stabilitet i samme omfang, som kollapset i boligpriserne gjorde det, og konkluderede: “Landbrugets aktuelle situation taget i betragtning er der en overhængende risiko for, at pengeinstitutterne over en bred kam vil få stærkt forøgede nedskrivninger på deres landbrugsporteføljer i den kommende tid. I en sådan situation forekommer de mindre pengeinstitutter at være i den mest udsatte position.”

I lyst og nød

Skæbnefællesskabet mellem lokalbanker og landmænd fremgår tydeligt af bankernes seneste årsregnskaber. Bjarne Jensens analyse af de seneste regnskabstal viser, at der er banker, der har formået at nedbringe andelen af landbrugsgæld. Men samlet set er udlånene steget. “Lige nu er det temmelig svært at nedbringe risiciene, fordi der stort set intet handles. Det gør det svært for bankerne at komme af med lånene. Derfor har de i stedet stillet yderligere midler til rådighed,” siger Bjarne Jensen. Han understreger dog samtidig, at de banker med størst udlån til landbruget også må forventes at have størst ekspertise på området. Derfor formoder han, at de på nuværende tidspunkt har nedskrevet de mest risikable lån.

I notatet fra ministerierne fremgår det, at bankerne kan være nødt til at øge udlån til eksisterende kunder ved at stille driftskapital til rådighed. Og det er ikke nødvendigvis de sundeste forretninger, der får kunstigt åndedræt. “For de institutter, der ønsker at reducere deres eksponering mod landbruget, er situationen særlig vanskelig. Formentlig vil de kun være i stand til at afgive deres bedst præsterende landbrugskunder, hvorefter institutterne vil stå tilbage med de svageste kunder,” hedder det i notatet.

I Nordjyske Bank og Vordingborg Bank udgør andelen af udlån til landbrug i 2009 regnskabet omkring 20 pct. af de samlede udlån, ligesom også Morsø Bank og Skjern Bank har en høj andel. Se figur 2.

En høj eksponering mod landbruget er dog ikke nødvendigvis et problem i sig selv: “Det er enkelte bedrifter, der er insolvente – ikke hele erhvervet. Perspektivet er stadig, at det er godt at være inden for fødevareområdet. Dertil kommer, at landbruget fremadrettet kan spille en stor rolle som leverandører inden for energiområdet, og så er landbruget også forvaltere af store dele af Danmark med enorm betydning for landområderne. Lukker man landbruget, så affolker man også landdistrikterne,” siger vicedirektør i Nykredit Poul Erik Jørgensen, der også er formand for Fødevareøkonomisk Institut. Realkreditinstitutterne stod ultimo 2008 for 244 milliarder kr. af landbrugets gæld, mens bankgælden løb op i 66 milliarder.

Tror på fremtiden

Størstedelen af landmændene har variable lån og er derfor dybt afhængige af renteudviklingen. En følsomhedsanalyse i Fødevareøkonomisk Instituts seneste rapport om landbrugets økonomi viser, at det vil forringe regnskabsresultatet i det gennemsnitlige plantebrug med 170.000 kr. i 2010, mens et rentefald i samme størrelsesorden vil forbedre bundlinjen med 88.000 kr. Samme regnestykke for svinebrugene viser, at det kun koster hver bedrift 10.000 kr. i gennemsnit, hvis renten går et halvt procentpoint op, mens et tilsvarende rentefald omvendt vil give et markant bedre resultat på 322.000 kr. Se figur 3.

Allerede for et år siden dækkede mange landmænd sig ind over for rentestigninger. Men i dag er landbrugene så hårdt presset på økonomien, at der ikke er råd til at lave dyre renteafdækninger. Og fra Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret advarer man direkte imod at sikre den variable del af gælden ved at bruge de sparsomme midler på dyre renteforsikringsordninger. “Det er et stort dilemma. For faktisk er der lige nu ikke råd til at dække risikoen af. Det eneste, vi kan råde til, er, at man afventer, men forbereder en klar strategi for, hvordan man vil agere, når renten stiger,” siger direktør Hans Peter Bay i Landscentret. Det betyder ifølge Landscentret, at landmændene skal vide, præcis hvor meget de har råd til f.eks. at konvertere til fastforrentede lån.

Vurderingen fra eksperterne lyder dog, at den rekordlave rente lige nu giver sektoren ro til den nødvendige strukturtilpasning. Og sammen med udsigterne til en snarlig landbrugspakke og højere priser på landbrugsprodukter giver det forhåbninger om lysere tider forude. Det får også både finanssektoren og eksperterne til at tro på landbrugets fremtid – også med bankerne som kreditgivere. “Landbruget er klemt, men der er positive perspektiver både for fremtidig indtjening og for sektorens betydning fremover. Udfordringen er nu at vise politikerne, at landbruget er en uundværlig indtægtsskaber uden for de store byer,” siger vicedirektør Poul Erik Jørgensen fra Nykredit.

• Print/PDF
• Del artikel
• Kommentarer

Marianne Kristensen Schacht (mak@mm.dk)