Når regeringen om et par uger fremlægger sin regionalpolitiske vækstredegørelse for 2010, vil den tegne et dystert billede af de danske regioners konkurrenceevne.

Det konkluderer Mandag Morgen på baggrund af en gennemgang af en række centrale regionale vækstparametre. De bekræfter, at det ikke kun er udkantsområder som Tønder, Skive og Nakskov, der har brug for økonomisk hjertemassage, men derimod hele regioner, der står over for enorme udfordringer i forhold til at skabe vækst. 

I de seneste år er produktiviteten faldet i samtlige regioner, og uden for hovedstadsregionen ligger den i dag langt under landsgennemsnittet. Se figur 1. Flere steder er produktiviteten på samme niveau som i 2003. Syv års vækst er med andre ord gået tabt. Danmarks produktivitet skraber bunden sammenlignet med resten af OECD. Kun Luxembourg leverer dårligere resultater. Det har store konsekvenser for dansk økonomi. Danmark knækker, men det alvorligste brud findes ikke mellem traditionelle udkants­områder og resten af Danmark, men mellem hovedstadsområdet og resten af landet.

Regeringen har forsøgt sig med trecifret millionstøtte til innovation i erhvervslivet og styrkelse af de regionale væksthuses indsats for at skabe flere vækstiværksættere, men det har ikke givet pote. Andelen af innovative virksomheder er stagneret, og i den sjællandske region er den ligefrem faldet fra 38 til 34 procent. Se figur 2. Samme vej er det gået for antallet af regionale vækstiværksættere. Nye tal for 2009 viser et markant fald i samtlige regioner. Værst er det gået i Region Syddanmark, hvor andelen er reduceret fra cirka 10 til 7 pct. på blot et år. Se figur 3. Den økonomiske krise har en stor del af skylden, men som regionernes produktivitetstal også viser, har den negative udvikling været undervejs gennem længere tid. Trods flere perioder med højkonjunktur og globalt vækstboom i perioden 1999 til 2005 kom de jyske regioner sammen med Region Sjælland ud af perioden med negative væksttal. De præsterede lige så dårligt som en række af Europas fattigste regioner i Nordengland, Portugal og Italien, viser tal fra OECD.

“Store dele af Danmark har problemer med at udnytte globaliseringens muligheder og har fejlet, når det gælder om at skabe de stærke centre, der skal til for at drive væksten og skabe mere vækst”, lyder konklusionen fra Jørgen Rosted, direktør for FORA.

Han bekræfter på linje med andre eksperter, som Mandag Morgen har talt med, at politiske løsningsforslag som at flytte statslige arbejdspladser til provinsen eller hæve hastighedsgrænsen for knallerter flytter meget lidt. Der er brug for tiltag med helt andre og mere vidtrækkende perspektiver, hvis det skal lykkes at løse vækstgåden i de danske regioner. Mandag Morgens analyse viser bl.a., at man bør satse på:

• Langtidsholdbare klynger. Mange danske vækstklynger er bygget op om traditionelle fremstillingserhverv, som i stigende grad flytter til lavtlønslande. Derfor skal der satses på at opbygge videnstunge hightech-klynger, som kan tiltrække og fastholde ny vækst. Det er også afgørende, at de kan vække interessen hos investorer uden for landets grænser. 

• Flere kloge hoveder. Det halter stadig gevaldigt med at få adgang til kvalificeret arbejdskraft uden for de store universitetsbyer. Det stækker regionernes vækstpotentiale. Der er brug for en akut indsats for at hæve uddannelsesniveauet markant og udbygge samarbejdet mellem erhvervsliv og universiteterne, der skal levere den nødvendige viden og kvalificeret arbejdskraft.

• Mere innovation og iværksætteri. Store regionale virksomheder bør i langt højere grad bakke op om udvikling af nye vækstiværksættere f.eks. ved at hjælpe innovative medarbejdere med at skabe bæredygtige spin-off virksomheder.

• Et stærkt vækstlokomotiv. En stor del af dansk økonomi skabes i hovedstadsregionen, men sammenlignet med en række af Europas førende metropoler er væksten i København ikke imponerende. Det påvirker i høj grad væksten i resten af landet, der er dybt afhængige af en stærk hovedstad. Derfor bør den nuværende debat om at flytte vækst fra hovedstaden til randområderne erstattes med en indsats for at styrke udviklingen af en stærk hovedstad. 

Hovedstaden og de andre

Det er langtfra et særligt dansk fænomen, at et lands vækst skabes i og omkring de store metropoler. Ifølge en nyere analyse fra OECD står 10 pct. af regionerne i OECD-landene for mere end 40 pct. af de seneste års vækst i BNP og jobskabelse. Og verden over oplever man massive folkevandringer, fordi stadig flere søger fra land til by i jagten på vækst og velstand. Ifølge tal fra OECD står Region Hovedstaden for omkring 50 pct. af landets samlede BNP. Det overgås kun af det hollandske Randstad-område, Athen og Seoul.

Typisk smitter metropolernes vækst positivt af på de tilgrænsende områder. Men meget tyder på, at Danmark trods sine kun knap 44.000 km2 har særlig store problemer med at knække koden for, hvordan man skaber vækst i andre dele af landet end hovedstaden.

“Produktivitetsgabet mellem hovedstaden og resten af landet fortsætter med at vokse. På trods af, at hele landet har samme overordnede rammer i form af skattetryk, reguleringsmæssige forhold, konjunkturer m.v., er det ikke lykkedes for de øvrige regioner at opnå en catching-up effekt og indhente forskellen,” lyder det fra Kristian Mørk Puggaard, afdelingschef i DAMVAD.

Den skæve fordeling betyder, at debatten om at skabe vækst i andre dele af landet ofte kommer til at handle om udligningspolitik og om at flytte vækstelementer ud af hovedstaden, så man opnår en mere fair fordeling af landets vækstressourcer.

Men ifølge partner i Copenhagen Economics, Martin Hvidt Thelle, bør alle regioner være interesserede i at styrke København som vækstmetropol, også selvom det ikke kommer dem selv direkte til gode i første omgang:

“Danmarks problem er ikke forskellen mellem regionerne, men det faktum, at København ikke vokser nok. Vækst avler vækst og derfor er det i høj grad hovedstaden, der skal trække læsset for at forbedre landets konkurrenceevne. Men her sakker vi bagud i den globale storbykonkurrence,” siger han.

Umiddelbart er de nærmeste konkurrenter Stockholm og Berlin, men når det gælder om at skabe rammerne for fremtidens væksterhverv, kan konkurrencen lige så godt  stå mellem København og vækstmetropoler i f.eks. Indien, USA eller Kina. Derfor er der brug for at stå sammen om at styrke København frem for at bruge ressourcer på at kæmpe en intern dagsorden om udligningsordninger.

En anden vigtig erkendelse er ifølge Hvidt Thelle, at der ikke kan ligge en stærk biotech-klynge i hver en region. Der er brug for at prioritere ressourcerne og for at erkende, at nogle regioner har bedre forudsætninger for at klare sig på visse områder end andre.

Det betyder også, at regionerne i stedet for at vente på, at højtuddannet arbejdskraft og vækstvirksomheder finder vej, selv må arbejde for at sætte gang i væksten ved f.eks. at satse på turisme og andre serviceerhverv. Det vil samtidig løse problemerne med at skabe nye job til ufaglærte arbejdsløse.

“For mange udkantsregioner kan turisme være den løsning, der skal kickstarte væksten, men det kræver, at erhvervet får langt bedre vilkår end i dag,” siger han og efterlyser i denne sammenhæng en national turismestrategi som hjælp til at dæmme op for den enorme krise, dansk turisme oplever disse år.

Smalle satsninger giver bagslag

Den region, der performer dårligst, både når det gælder produktivitet, iværksætteri og innovation, er Sjælland. En forklaring kan være, at hovedstaden dræner området for de vigtigste ressourcer, og at regionen dermed har slået sig til tåls med at være leverandør af arbejdskraft.

“Mange produktive indbyggere i Region Sjælland arbejder i Region Hovedstaden, der dermed også høster produktiviteten. Region Sjælland er i høj grad afhængig af skatteindtægter fra disse indbyggere, men det er farligt at basere indtægtsgrundlaget alene på dette,” siger Kristian Puggaard. Han understreger, at den manglende erhvervsudvikling gør regionen meget sårbar. Det er vigtigt, at regionen bliver i stand selv at udnytte de produktives formåen og de kompetencer, der ligger på universiteter som RUC.

Der findes dog områder uden for hovedstadsområdet, hvor det er lykkedes at skabe markant vækst. De mest succesfulde ligger i det såkaldte østjyske bybånd, der strækker sig fra Randers i nord til Kolding i syd og huser flere af Danmarks største virksomheder og større klyngeinitiativer, såsom det jyske trekantsområde, der har opbygget markante vækstklynger inden for fødevareindustri og transport.

Satsningen på traditionelle fremstillingserhverv har imidlertid gjort området og dets 350.000 indbyggere sårbare over for økonomiske kriser. Byer som Billund, Vejen og Vejle har inden for de seneste to år oplevet en stigning i ledighedsudviklingen på op til 422 pct., fordi et stort antal arbejdspladser er blevet nedlagt eller outsourcet til lande med billigere arbejdskraft. Se figur 4. Det seneste eksempel er tyggegummiproducenten Gumlink, der har besluttet at flytte store dele af produktionen fra Vejle til Tyrkiet.

“Mange af disse områder har været begunstiget af en god beliggenhed, men det har været en vækst på lånt tid. Når det kommer til stykket, har man ikke haft forudsætningerne for at komme helskindet gennem recessionen og stå distancen i den globale konkurrence,” siger Kristian Puggaard. Han peger på, at områderne nu står over for en enorm indsats mht. omskoling og efteruddannelse, fordi mange af de nedlagte job var besat af ufaglærte. Derfor vil der gå flere år, før området kan mønstre vækst på samme niveau som tidligere. 

Store udfordringer forude 

Netop uddannelsesområdet er en af de helt store udfordringer for de regionale vækstfora. Af den partnerskabsaftale, som regionerne har indgået med regeringen, fremgår det, at de skal leve op til regeringens målsætning om, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Men i de senere år er udviklingen gået den stik modsatte vej, og andelen af unge, der har mindst en ungdomsuddannelse, ligger i dag på omkring 80 pct. Se figur 5.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft har allerede haft store konsekvenser. De seneste års produktivitetsfald i regionerne kan i høj grad tilskrives et overophedet jobmarked og det forhold, at man har været nødt til at benytte dårligere uddannet arbejdskraft.

Men selvom presset på jobmarkedet er blevet mindre, kan regionerne ikke tørre sveden af panden. Fremover er det i stigende grad videnstunge greentech-klynger, der skal drive væksten, og derfor bliver adgangen til højtuddannet arbejdskraft og viden endnu mere afgørende end tidligere.

“De danske regioner har brug for globale succesklynger for at skabe vækst, men det kræver et tæt samspil med universiteterne, der skal levere den nødvendige viden og arbejdskraft. Her er der rum for forbedring,” lyder det fra Rosted. Han henviser til en detaljeret FORA-undersøgelse, der viser, at alle universiteterne i hovedstadsregionen med undtagelse af DTU får dumpekarakter i den disciplin.

Det er et alvorligt svigt, for ifølge Rosted kan selv de mest perifere udkantsområder nå rigtig langt, hvis blot universiteterne vil påtage sig rollen som regionale vækstdrivere. Det kan bl.a. ske ved at matche udbuddet af uddannelser med vækstvirksomhedernes behov og ved at blive bedre til at dele viden med det omgivende samfund.

Kaster man et blik uden for landets grænser, er det ikke svært at få øje på gevinsterne. Her springer nordsvenske Umeå i øjnene. Det er gået fra udørk til stærkt vækstcenter, takket være den strategiske placering af et af verdens største universiteter for kommunikationsteknologi.

Men uddannelses- og videnscentre hjælper ikke meget, hvis ikke virksomhederne formår at udnytte den innovative arbejdskraft. Og det kniber det med, især i de ejerledede virksomheder, der er stærkt repræsenteret i områderne uden for hovedstadsregionen, påpeger partner IRIS Group, Jens Nyholm, der gennem flere år har rådgivet regioner i at skabe vækst:

“Jeg har mødt en del erhvervsledere, der vægrer sig ved at ansætte højtuddannede, fordi de ikke kan overskue medarbejdere, der er bedre uddannede end dem selv. Det er katastrofalt, for hvis virksomhederne skal udvikle sig og vokse, kræver det, at man hiver medarbejdere ind, der har globalt udsyn og kan tænke nyt,” siger han.

De regionale virksomheder bør også medvirke mere aktivt til at skabe flere iværksættere. I takt med, at traditionelle fremstillingserhverv flytter til lavtlønslande, er der brug for at satse nyt og blive bedre til at føre nye ideer ud i livet. En genvej er at skabe vækstiværksættere ved spinn­offs fra eksisterende virksomheder. Men med få undtagelser som Danfoss, Grundfos og Novo Nordisk arbejder ingen virksomheder i dag strategisk at nære medarbejdernes iværksætterlyst.

“Modsat USA og Storbritannien, der spytter vækstiværksættere ud i stor stil, lever vi i et tryghedssamfund, der gør det mindre attraktivt at tage chancer. Derfor er der brug for nye initiativer, der hjælper erfarne medarbejdere med iværksætterpotentiale på vej og optimerer erhvervsfremmesystemet til at støtte op om denne udvikling,” siger Nyholm.

• Print/PDF
• Del artikel
• Kommentarer (4)

Ida Strand (is@mm.dk)